31
jan
27
feb

Annoncering på Facebook

Vil du blive endnu skarpere på Facebook-annoncering? Deltag i denne vækstgruppe så du kan veksle dine markedsføringskroner til konkrete forretningsresultater.

Gennem en række workshops ruster vi dig til at opsætte, segmentere og evaluere på dine Facebookkampagner, så de skaber reel forretningsværdi. Efter endt forløb har du de mest relevante målgrupper foruddefineret på din annoncekonto - og mulighed for mindst én aktiv kampagne som, for et annoncebudget på ned til 25 kr. pr. dag, promoverer din virksomhed til målgrupperne på Facebook eller Instagram.

Facilitator er Kasper Bengtson fra bSocial. Undervisningen vil være konkret og praktisk anlagt med hjemmearbejde mellem møderne.

Pris
Ved starten af forløbet betaler deltagerne et mindre gebyr (max. 3.000 kr. + moms). Beløbet refunderes delvist af Væksthus Midtjylland efter forløbets afslutning.

Den endelige betaling afhænger af antal deltagere. Jo flere deltagere, desto lavere pris pr. person. Ved 10 deltagere udgør egenbetalingen ca. 1.200 kr.

Hvem kan deltage?
Vækstgruppen er for iværksættere fra Region Midtjylland med et CVR-nr. under tre år. Du skal have en virk-somhedsprofil på Facebook og budgetmidler til markedsføring. Forløbet henvender sig primært til dig, der sælger til privatkunder, men B2B-virksomheder vil også have udbytte af at deltage.

Hent produktbladet her.

PROGRAM

Workshop 1: Giv din Facebookside et ansigtsløft
Onsdag den 31. januar kl. 8.00-11.30

Du lærer at indstille din Facebookside med de nyeste funktionaliteter og maksimal synlighed, så den får det bedste udtryk fra start. Vi opsætter siden så den når sit fulde potentiale og du dermed får mest forretningsværdi ud af den.

Til denne workshop arbejder vi med:

  • Opsætning i Business Manager 
  • Gennemgang af en facebooksides generelle indstillinger
  • Sidens cover- og profilbillede, call-to-action knap, “om-sektion”
  • Opsætning af svar-assistenter
  • Opsætning af faneblade, f.eks. Forretning og Tjenester
  • Forbindelse til Instagram-profil
  • Planlægning af opslag og kladder, herunder tagging af andre sider og hashtags
  • Facebooks Social Plugins til websites (Page Plugin og Customer Chat Plugin)

Workshop 2: Videnskaben bag Facebook-annoncering
Onsdag den 7. februar kl. 12.30-16.30

Et optimalt udbytte af Facebook-annoncering kræver et dybdegående kendskab til designprocessen. Du får indsigt i, hvordan forskellige målsætninger for kampagner understøtter dine forretningsmål – og hvordan du bedst definerer din målgruppe med Facebooks målgruppeværktøjer.

Til denne workshop gennemgår vi:

  • Eksempler på Facebook- og Instagram-annoncer
  • Kampagnestrukturer
  • Øvelse: Facebooks målsætninger
  • Introduktion til Facebooks Pixel
  • Introduktion til målgrupper på Facebook
  • Øvelse: Opret dine målgrupper
  • Faceboooks Annonceformater

Workshop 3: Opsæt din kampagne
Tirsdag den 27. februar kl. 8.00-11.30

Kasper introducerer selve oprettelsesprocessen, og herefter får du hands-on erfaring med at opsætte kampagner i Facebooks Annonceadministrator.
Du skal - med den viden, du fik fra forrige workshop - opsætte de kampagner, du ønsker at køre. Kasper vil hjælpe dig igennem oprettelsesprocessen, og tjekke efter, om du har opsat det hele korrekt.

Til denne workshop får du:

  • Introduktion til “Vejledt Oprettelse” i Annonceadministrator
  • Individuel opsætning af kampagner med hjælp fra Kasper
  • Du går hjem med mindst én aktiv kampagne


Erfaringsudveksling og evaluering
Alle deltagere bliver ved forløbets start tilføjet en lukket Facebookgruppe, hvor der kan stilles spørgsmål og udveksles erfaringer undervejs i forløbet.

Efter endt forløb er der mulighed for at holdet samles igen en ekstra gang for at lære hvordan man laver skræddersyede rapporter i Annonceadministrator. Dermed bliver det let at evaluere på de skabte forretningsresultater. På mødet kan du stille spørgsmål til tallene og evaluere med Kasper og de andre deltagere. Feedbacken vil du kunne bruge til at justere indsatsen og lave endnu bedre kampagner.

Tilmeld

Dato og tid

Start: 31. januar 2018 08:00
Slut: 27. februar 2018 11:30

Tilmeldingsfrist: 22. januar 2018 16:00

Sted

Hornslet Hallen, Stadionvej 4
8543 Hornslet

Der er lukket for tilmeldinger/afmeldinger for dette event.